For at hesten kan præstere og trives optimalt er et sundt og velfungerende tandsæt altafgørende. Hvis hesten ikke har mulighed for at tygge maden ordentligt, kan dette give sekundære problemer i mave-tarmkanalen i form af f.eks. forstoppelse eller fejlgæring. Oftest er det tandspidser, som er årsag til problemer i hestens mund. Jo finere og mere forarbejdet mad hesten får, jo mindre slidses hestens tænder. Hesten bliver født med meget lange tænder. Efterhånden som tænderne slides bliver nyt tand skubbet ned. Derfor kan hestens tandsæt ændre sig rigtig meget og det er derfor vigtigt at hestens tænder tjekkes jævnligt. Har din hest tandspidser, vil disse stikke i kinder og tunge, og det gør ondt på hesten
Symptomer på tandspidser kan være at:
- Hesten reagerer irriteret på bidet under ridning
- Hesten har nedsat appetit
- Hesten taber mad ud af munden og skummer under spisning
- Mange heste har dog tandspidser og irritationer uden at vise tegn herpå.
Det er meget forskelligt fra hest til hest hvor ofte tandrasp er nødvendigt. Vi anbefaler at få hesten undersøgt én gang årligt, evt. I forbindelse med årlig vaccination. Nogle heste kan dog have specielle behov i perioder for oftere tandraspning.
Aalborg Hestepraksis råder som nogle af de første over tandslibeudstyr med vandkøling. Dette giver bedre mulighed for at rette hestens tænder, samt fjerne eventuelle kroge. Samtidig sikrer vandkøling, at hesten ikke får nerveskader i tænderne på grund af friktionsvarmen fra tandsliberen. Saml 4-5 heste, og ring til os for at få et godt tilbud. Du kan selvfølgelig altid få ordnet tænder på enkelte heste. Her foretrækker vi dog for det meste at gøre det manuelt, her også uden risiko for nerveskader på hestens tænder.
Er du I tvivl om din hests behov, så kontakt os hverdage mellem 8 og 9 på 70 211 211